Page - Hvordan jeg arbejder
Jeg arbejder ud fra anerkendte og veldokumenterede metoder.
Min kliniske praksis og mit erfaringsgrundlag er eklektisk. Det vil sige, at jeg er inspireret af mange forskellige psykologiske teorier og metoder. Men der er specielt to retninger, som jeg tager mest afsæt i. Det er den psykodynamiske og den systemiske tænkning.
Den psykodynamiske terapi har fokus på tilknytning og omgivelsernes betydning for det enkelte menneskes udvikling. Det vil sige, at negative påvirkninger i barndommen kan bevirke uhensigtsmæssige reaktionsmønstre som voksen. Det kan derfor være vigtigt at udforske dette for at forstå og dermed kunne ændre sine egne uhensigtmæssige handlemønstre.
Den systemiske tænkning kommer til udtryk i min måde at se og forstå andre mennesker, da denne metode hjælper til at se tingene i et nyt perspektiv og dermed skabe en ny bevidsthed.
Jeg er meget optaget af mødet med et andet menneske. Hvilket er en af grundene til jeg har rigtig gode erfaringer og holder af at arbejde psykoterapeutisk.
- Psykoterapi er en grundlæggende samtale, som er udviklet til at afhjælpe eller helt kurere psykiske problemstillinger, som angst, depression, stress, modløshed, lavt selvværd, m.m.
- Psykoterapi kan være brugbar til at løse eksistentielle problemer, som man pludselig kan stå i.
- Psykoterapi kan også være brugbar, hvis man som menneske ønsker at forstå sig selv, sine tanker, følelser og reaktioner bedre.
- Psykoterapi kan både have et behandlende og udviklende sigte.